Det er hårde tider for os stakler, som egentlig ikke er interesserede i at rode og regere med computere, men hårdt trængt , må man jo indrømme, at der er mange ting som man kan bruge til noget.
Det er længe siden at jeg overgav mig til e-mailens velsignelser, jeg læser dagligt nyheder på nettet, det er skønt at kunne lave bogvalg hjemmefra, når man er i tidsnød, det er også skønt at høre udvalgte radioudsendelser, når det passer en og i weekenden studerede jeg lige det samlede udvalg af Sanderson-tapeter hjemme i sofaen.
Men når man rækker fanden en lillefinger.................nu skal vi så til at bruge de såkaldt sociale teknologier, endnu engang er det med modvilje, at man begiver sig ud i det ukendte, som man ikke lige kan se hvad man skal med, men hvis det går som det hidtil har gjort, varer det ikke længe før det er sjovt og spændende, så er der bare lige det med tiden.............
mandag den 28. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Kære fru Nielsen i cyperspace
Det er godt at finde Fruen herude. Kvinder af format er en herlig ting, og det er en stor fryd at se et så vellignende foto af fruen selv. Så bliver man aldrig i tvivl om, hvem man kommunikerer med.
Når det så er sagt, så vil jeg også gerne komme med et "hva'faen".
Alle disse muligheder på nettet er en tidsrøver af dimensioner. Bevares, det er også sjovt til tider. Men hvis man virkelig skulle benytte alle de ting, vi nu er i gang med at tilmelde os, kan vi ligeså godt vinke farvel til fritid, søvn og såmænd også det bare at passe et arbejde. Døgnet er bare for kort, så enkelt er det.
Eller også skal man bare opgive at leve i den virkelige verden og kun leve i cyperspace. Undertegnede gør det såmænd næsten allerede i forvejen, men også her er mætningspunktet snart nået. Nok er nok - selvom NA aldrig bliver mit parti. Heller ikke Gitte Seeberg i øvrigt.
Send en kommentar